
SB Consulting Group
Få nye værktøjer til at skrive professionelle tekster, der er klare og tydelige for dine læsere
Akademikere forventes at kunne skrive professionelt
Med akademiske stillinger følger ofte en forventning om skriftlighed på professionelt niveau. Som ansat kan man blive bedt om at skrive længere dokumenter med komplekse budskaber såsom rapporter, e-mails og tilbud.
Det gælder også nyuddannede kandidater, der finder ansættelse som eksempelvis fuldmægtig i den offentlige sektor eller som konsulent på det private arbejdsmarked. Mens nogle – nyuddannede såvel som erfarne ansatte - har et naturligt talent for skriftlig formidling, skriver andre dokumenter, der er svære for læserne at gå til.
De færreste akademikere har formelle værktøjer til at skrive professionelt
Langt de fleste akademikere i Danmark kan formulere sig forståeligt på skrift. De kan stave, de kan skrive komplette sætninger og de kan bruge eksempelvis bøjninger og tegnsætning korrekt. Det bliver man trænet i igennem uddannelsessystemet.
Omvendt har kun de færreste formelle værktøjer til at formulere komplekse idéer på skrift ved brug af sammenhængende historier og logisk argumentation. Resten må nøjes med deres sunde fornuft og erfaring, når de sætter pen til papir som led i deres opgaveløsning. Det betyder, at mange tekster er unødvendigt svære at læse. Når en tekst er svær at læse, betyder det for det første at færre læser den end hvis den var klar og tydelig, og for det andet, at færre af dem der læser teksten til ende, sidder tilbage med den samme idé som skribenten forsøgte at få ned på papir.
En workshop kan give jer formelle værktøjer til at skrive professionelt
Hvis I i jeres organisation har ambitioner om at skrive endnu bedre, eller hvis I oplever at producere tekster, der er svære at læse, vil I få værdi ud af at modtage træning i at skrive professionelle tekster. Jeg tilbyder træning, der henvender sig til akademikere, der producerer tekster, i både den private og offentlige sektor, herunder konsulenter, forskere og embedsmænd.
En workshop med træning i professionelle tekster kan tilrettelægges efter jeres konkrete behov. En workshop kan eksempelvis tage rollen som det faglige indslag på en temadag eller som et tilbud om opkvalificering af de ansatte. En workshop veksler mellem klassisk tavleundervisning, opgaveløsning i grupper og mundtlige præsentationer. Jeg tilbyder træningen på både dansk og engelsk.
Hvis I vil dele en tekst, som I har skrevet i jeres organisation, og som læsere har oplevet som svær at gå til, kan teksten indgå som en del af undervisningsmaterialet til workshoppen. Workshoppen bygger dels på state-of-the-art metoder og forskning, der kan hjælpe til bedre skriftlighed, og dels på Sørens mere end ti års professionelle erfaring med skriftlig formidling i den private konsulentbranche og i den offentlige sektor.
Du er mere end velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller savner yderligere information.
Udtalelser

Søren Brenøe of SB Consulting Group is an unusually capable and diligent economic analyst, that I can only recommend most highly. Søren has worked on several different projects for me, and we have always been very happy and impressed with the result of Søren's work.
Christian Beenfeldt
Director, Knowledge Hub Zealand, Co-founder of Sqale ApS

Kontakt
Søren Brenøe

SB Consulting Group
+45 6066 6069
brenoee@gmail.com
Om Søren Brenøe
Søren har over ti års professionel erfaring med analyse og formidling af komplekse budskaber. I størstedelen af sin karriere har han arbejdet som projektleder, sælger og personaleleder i det samfundsøkonomiske konsulenthus Copenhagen Economics. Derudover har han tidligere arbejdet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og siden foråret 2023 i Bornholms Regionskommune.
Søren er økonom fra Københavns Universitet (Cand.polit.)
og fra Europa-Kollegiet (MA European Economics).
